Ofte vil du opleve, at dit ordblinde barn kan reagere voldsomt på at lave lektier, og det kan for både dit barn og dig hurtigt gå i hårdknude. Jeg kender som forælder selv de situationer, hvor det kan ende med for eksempel: råben og skrigen, gråd og opgivenhed, smækkende døre, plagen om at måtte slippe "bare denne ene gang", nægten af lave lektierne, og så videre, og så videre… Situationer og reaktioner, som er hårde for både dit barn og dig, og som ikke behøver være sådan.
Den slags reaktioner kan hurtigt blive til vaner for dit barn, som skaber forventninger hos både dit barn og dig om, at “sådan er det, når der skal laves lektier” eller "at lave lektier skaber altid en dårlig stemning". Det er uholdbart for dit barn og for dig, og det kan der ændres på.
Jeg kan hjælpe
Jeg kan hjælpe dig med at få ændret disse situationer. Du får som forælder mulighed for at snakke med mig om dine oplevelser og frustrationer, og med udgangspunkt i det du oplever i jeres familie, kan jeg give dig råd og vejledning, så I som familie kan få mulighed for at få nye vaner.